
Debatten om golf
Hvornår er noget en sport? I sportsverden er der konstante debatter om, hvornår noget er en sport. Er golf en sport? Er bowling en sport? Har fodbold mere ret til at være en sport end golf? Tro det eller ej, så er dette en seriøs debat, der længe har stået på. Men hvad er argumenterne for og imod golf som sport? Læs med her, hvor vi har samlet de bedste argumenter på begge, sådan at du selv kan vurdere din position i debatten.
Argumenter for og imod golf som sport
Golf er en sport. Hvad er argumenterne? Jo, først og fremmest lever golf op til definitionen af ”sport” i ordbogen. Ordbogen bruges ofte som en autoritet, når det kommer til at definere noget, så den kan sagtens også refereres til her. En anden autoritet, som dog er mere sportslig, er OL. Og for dem der ikke vidste det, så er golf blevet reintroduceret i OL i 2016. Det må da betyde noget! Golfspillere – der konkurrerer på eliteniveau – træner også intenst og hårdt, som mange andre atleter. Og det gør de for at blive bedre til deres egen sport. Så golf kræver mere end blot at køre rundt på en bane og slå til en kugle.
Men hvad er argumenterne imod golf? Mange har måske tændt for sit TV og set en omgang golf, hvor der stod nogle mænd og spillede, der så mere eller mindre ud som om, at de ikke rigtigt er i form. Og det er også et argument, som mange bruger imod golf: at det ikke kræver, at man er særlig atletisk overhovedet, for at være god til sporten. Et andet argument, som bliver brugt imod golf, er at der ikke er nogen konkurrence imellem spillerne. I golf kan spillerne ikke have nogen indflydelse på hinandens point; i princippet er golf bare nogle spillere, der spiller for sig selv, hvor de så bagefter sammenligner hinandens point. Sammenlign det med en anden sport som fodbold, hvor spillerne absolut har indflydelse på hinanden.
Er du i tvivl? Så prøv selv golf
Er du i tvivl, så kan du altid selv prøve at tage ned på greeneren og spille noget golf. På banen kan du få en fornemmelse af, hvad du selv synes. Måske vil du elske det og tænke, at det helt sikkert er sportsligt: det kræver mange gåture, hårde slag, hånd-øje koordination, præcision og en masse koncentration. Eller måske er det ikke noget for dig. Men det kan du kun finde ud af på banen!