4 gode t-shirts

Komfort, funktion og pris hænger sammen

Markedet for sportstøj kan være meget uoverskueligt, og selvom de store mærker som Adidas og Nike brillerer og har store markedsandele, er der flere andre mærker, som tilbyder produkter af høj kvalitet og til gode priser. En svedtransporterende (og svedabsorberende) T-shirt er et must for alle, som går op i deres træning, og nedenfor får du 4 bud på, hvilke T-shirts der er bedst til prisen. 

 

  1. Asics Women’s/Men’s Short Sleeve

Denne lette og lækre svedtransporterende T-shirt er lavet i letvægts stof og har en klassisk form, hvilket gør den attraktiv for alle typer af løbere og sportsudøvere. For mændenes vedkommende har den et afslappet look, mens den for kvinderne er figursyet, og begge har desuden reflekser på, hvilket er oplagt til udendørs løb. Med en rund hals og flade sømme er blusen også dejlig at have på, og det tynde stof gør, at den hurtigt tørrer og skilles af med svedlugt. Nyprisen for Asics vidunder ligger på omkring 200 kr., men den kan ofte findes på tilbud, og den findes i mange mønstre og typer, da ’Short sleeve’ blot er det overordnede begreb for Asics kortærmede svedtrøjer.

 

  1. Nike Dri-FIT T-shirts

Mange finder, at de kendte sportsmærker har de bedste produkter, og Nike Dri-FIT T-shirt er blot endnu et eksempel på et af Nikes fantastiske produkter. Både til damer og herre findes denne svedabsorberende T-shirt i et meget neutralt design, og selvom den har en lang række familiemedlemmer, som f.eks. dækker over den mere tekniske Dri-FIT Miller, går du aldrig galt i byen med originalen. Alle Nikes Dri-FIT produkter er af hurtigttørrende, tyndt og åndbart materiale, og flere af produkter har f.eks. mesh, som giver bedre ventilation og god komfort. De billigste af Dry-FIT produkterne koster ca. 150 kr., mens de kan fås til en pris på optil ca. 400 kr.

 

  1. Newline Base Cool Tee

Newline er et velkendt løbemærke, og derfor henvender mange af deres produkter sig specifikt til løbere. Når det gælder deres Base Cool Tee, er denne dog ikke nødvendigvis møntet på løbere, for dens klassiske design, mange farvekombinationer og kølende funktion ved hjælp af tyndt funktionsmateriale, gør den brugbar for alle typer af sportsudøvere. Stoffet er fugtstyrende, hvilket gør denne T-shirt speciel, og den er derfor optimal til de store svedture, hvor der er brug for både absorbering men også køling – bl.a. ved hjælp af v-hals designet. T-shirten svinger ofte i pris men vil kunne findes til mellem 100-200 kr.

 

  1. Hummel First Comfort

Er du på udkig efter en tætsiddende, varmegivende men også svedtransporterende T-shirt, er Hummel First Comfort noget for dig. T-shirten er egentlig beregnet til brug som ’base-layer’ ved f.eks. løbeture i koldere klima, men med Hummels egen udviklede teknologi, indeholder trøjens stof funktioner, som er en kombination af varme og ventilation, hvilket giver en perfekt oplevelse, og som samtidig kan være med til at forebygge overkropsskader hos f.eks. sportsudøvelse på baggrund af køling og fejl i opvarmning. T-shirten er uden syninger, hvilket gør den ekstremt behagelig, og både kvinde- og herremodellen er ekstremt tætsiddende. T-shirten kan fås fra 250 kr.

 

Vælg den T-shirt der passer dig

Der findes adskillige tests af svedabsorberende T-shirts, der kan fortælle om, hvilke trøjer velkendte sportsudøvere finder bedst, eller hvilke der er bedst i test blandt 100 mennesker. Men det er kun dig selv, som kan afgøre, hvilken T-shirt der er bedst for dig, og du bør altid at tænke over, hvad du skal bruge trøjen til, hvilke funktioner, du vægter højest samt hvilket udseende du ønsker.