Invester i kiropraktik og få løsnet op for alle spændinger

Dette indlæg er sponsoreret.

Mange mennesker kan opleve at få brug for en kiropraktor i løbet af deres liv. Det kan være, hvis de har smerter, eller hvis de ikke kan bevæge bestemte led optimalt. Men hvad er det egentlig, en kiropraktor kan? Det kan du få et indblik i her.

 

Det kan en kiropraktor hjælpe med

Med kiropraktik bliver man behandlet for smerter og nedsatte funktioner i kroppens forskellige muskler eller led.

En kiropraktor kan eksempelvis hjælpe, hvis man oplever:

  • Smerter i ryg
  • Smerter i nakke
  • Smerter i iskias
  • Hovedpine
  • Diskusprolaps
  • Spinal stenose
  • Idrætsskader

 

Behandlingen foregår ofte med håndgreb, der mobiliserer det behandlede område. Derudover kan det bestå af forskellige øvelser, eller det kan være akupunktur med nåle eller behandling med laser.

 

Forskelle og ligheder mellem kiropraktor og fysioterapeut

Man hører ofte kiropraktik og fysioterapeut i sammenhæng med hinanden, og det kan være svært at vide, hvilken af de to behandlingsformer man skal vælge. Det er der en god grund til, for de to fagområders egenskaber overlapper faktisk en del. De har begge fokus på kroppens bevægelighed og anvender derfor også en del af de samme behandlingsmetoder. For eksempel arbejder de begge med mobilisering af led.

Der er dog også forskel på dem. Fysioterapeuter fokuserer eksempelvis ofte på genoptræning og rehabilitering efter sygdomsforløb. Derudover giver de patienterne massage for at få musklerne til at slappe af eller for at udføre triggerpunktbehandling. Ved sidstnævnte forsøger de at ramme bestemte ømme punkter i musklerne.

En kiropraktor arbejder ofte med at afhjælpe smerter ved akut nakke- eller ryghold, og de forsøger at frigøre låste led gennem deres behandling. I stedet for massage anvender de ofte akupunktur som triggerpunktbehandling.

De to behandlingsformer kan altså mange af de samme ting. De ovenstående forskelle kan dog være værd at have i tankerne, når man skal finde en behandler.

 

Kan man få tilskud til behandling hos en kiropraktor?

Ifølge Sundhedsloven har alle, der bor i Danmark, ret til at få tilskud, hvis de skal i behandling hos en kiropraktor eller fysioterapeut. Det kræver ikke en henvisning fra en læge at søge om tilskud til kiropraktik. Man kan få tilskud til følgende kiropraktiske behandlinger: undersøgelser, forebyggelse, røntgenundersøgelse, behandling med specifikke øvelser, opfølgende træning og eventuelt supplerende ydelser.

Kiropraktik kan afhjælpe mange smerter eller andre problemer i kroppen.