Sporten bestemmer frisuren
Er du også blevet træt af den klassiske hestehale, når håret skal sættes inden træning? Sporten er med til at bestemme, hvilken frisure der fungerer bedst. Vi kommer her med 4 idéer til sportsfrisurer.
Lavsiddende knold eller to fletninger til cykelsport
Skal du ud at cykle, hvor der er fart på, og det er vigtigt, at håret ikke kommer i vejen, så er det mest optimalt at lave en stram knold i nakken eller to fletninger. Fletningerne sidder bedre og flagrer mindre, hvis du laver to franske fletninger på hver side af hovedet. Her er en flot klipning og nice accessories underordnet, eftersom cykelhjelmen dækker det meste alligevel.
Højtsiddende fletning til tennis
Spiller du tennis? Kombiner en løbe-solskærm med en flot højtsiddende fletning. Lav først en stram hestehale og flet den derefter.
Høj knold til yoga
Lav en høj knold, så den er placeret på toppen af hovedet, og så den ikke kommer i vejen, når du lægger dig med ryggen nedad på yogamåtten.
Fransk fletning rundtom på hovedet
Det smarte ved denne frisure er, at du får luft til nakken, samtidig med at det ser pænt ud. Frisuren er perfekt til sport, hvor æstetik er i højsædet – såsom ved dans eller kunstskøjteløb.
Husk at pleje håret
Hvis du dyrker meget sport og i den forbindelse vasker dit hår ofte, vil det automatisk også have brug for ekstra pleje. Når man vasker sit hår ofte, skyller man samtidig hovedbundens naturlige fedtstoffer væk – hvilket kan give irriteret hovedbund. Invester gerne i noget godt shampoo; spørg din frisør til råds, næste gang du får en klipning. Hvis du går op i æstetik, anbefales det, at du får en klipning ca. hver 3 måned for at holde håret sundt og rask. Det sætter prikken over i’et på din sportsfrisure.