Besøg en kiropraktor – 10 gode grunde

Besøg en kiropraktor – 10 gode grunde

Har du smerter i kroppen, og kan du ikke finde årsagen til det? Smerter i muskler og led kan opstå af mange forskellige årsager, og ofte kan det være svært at gennemskue, hvor smerten kommer fra – især, hvis man har haft ondt i en længere periode - Her kan en kiropraktor hjælpe dig.

 

Kiropraktor eller fysioterapeut?

Mange har svært ved at finde ud af, om de skal gå til fysioterapeut eller kiropraktor med deres smerter, og det er forståeligt, da de to fagområder overlapper hinanden. Grænsen mellem fysioterapeut og kiropraktor er med tiden blevet mere og mere udvisket, men hvis man alligevel skal opstille en forskel mellem de to faggrupper, kan man sige, at kiropraktorer, ligesom læger, kan stille en diagnose, hvorimod fysioterapeuter ikke kan. En kiropraktor kan desuden henvise patienten direkte til en scanning, hvis det findes nødvendigt. En kiropraktor er således god til at diagnosticere og behandle, mens fysioterapeuter er gode til at behandle og genoptræne.

 

  1. Få hjælp til at lokalisere smerten

En kiropraktor har en 5-årig universitetsuddannelse og er uddannet i at lokalisere og diagnosticere smerten. Hvis du har haft en smerte i længere tid, kan det være svært selv at huske, hvordan og hvorfor smerten opstod og hvor den præcis sidder. Her kan kiropraktoren via nogle øvelser og en fysisk undersøgelse lokalisere din smerte og diagnosticere dig.

 

  1. Bliv røntgenfotograferet

Hvis fysioterapeuten finder det nødvendigt, kan han henvise dig direkte til en MR-scanning eller en CT-scanning, uden du skal forbi din læge først.

 

  1. Knæk smerter væk

Kiropraktorer har ry for at knække deres patienter forskellige steder i ryggen for at løsne op, og det er da også en stor og vigtig del af deres arbejde. Knækbehandlingen bruges især til akutopståede smerter og virker ofte lindrende med det samme.

 

  1. Smertefri hverdag

Kiropraktorers fornemmeste opgave, ligesom de andre fagmænd inden for feltet, er at give deres patienter en så smertefri hverdag som muligt. Alle patienter der kommer til kiropraktor har smerter et sted i kroppen. Det kan være alt fra nakkesmerter til knæsmerter, og smerterne kan både være opstået akut eller være kroniske.

 

  1. Få bugt med hovedpinen

Tusindvis af danskere lider af slemme hovedpiner flere gange om ugen. De mest almindelige hovedpiner er spændingshovedpiner, nakkehovedpine og migræne. I rigtig mange tilfælde kan kiropraktoren behandle hovedpinen ved at løsne op i de spændinger, der gør, at hovedpinen opstår.

 

  1. Når du skal genoptrænes

Hvis du er blevet opereret eller af andre grunde har brug for at genoptræne efter en skade, kan kiropraktorer give gode råd og vise dig øvelser, så du selv kan genoptræne den tabte funktion.

 

  1. Få mere energi

Det kan tære hårdt på energien at gå med smerter hver eneste dag. Det er helt naturligt at føle sig træt og uoplagt, når man har ondt, men via kiropraktorens behandling, der virker smertelindrende, kan du få energien tilbage i hverdagen.

 

  1. Få det bedre mentalt

Hånd i hånd med et øget energiniveau kommer også et større mentalt overskud. Vores fysik og psyke hænger sammen, så når man har daglige smerter, vil det uden tvivl påvirke ens psykiske tilstand. Når smerterne lindres og formindskes, vil de fleste derfor opleve at få det bedre psykisk.

 

  1. Bliv mere mobil og fleksibel

Når du bliver smertefri eller får lindret din smerte, vil du opleve, at du bliver mere mobil og fleksibel i din hverdag. Pludselig kan du nemt bukke dig ned efter det ,du tabte på gulvet, eller lave en øvelse, du ikke har kunnet i lang tid.

 

  1. Få gode råd til hverdagen

En stor del af kiropraktorers arbejde bygger også på at give patienterne gode råd til, hvordan de selv mindsker smerter og forebygger fremtidige skader. Det kan fx være, hvordan de bedst aflaster deres krop på arbejde eller under træning.

 

Befinder du dig i Næstved eller omegn og mangler god rådgivning af en kiropraktor, så kontakt endelig Kiropraktisk Center, som altid står til rådighed.