Massage som behandlingsform

Fordelene ved massage til behandling af muskelspændinger

Massage er tæt forbundet med forkælelse og velvære, fordi massagen kan løsne op i muskler og spændinger overalt på kroppen, som kan være til gene i hverdagen. Der kan være mange forskellige grunde til, at man oplever muskelspændinger. En dårlig arbejdsstilling, stress og muskelskader kan være grunde til, at man oplever spændinger i kroppen, der kan medføre hovedpine. Massage kan være løsningen på muskelskader og -spændinger, men hvad er det egentligt, massage gør? Og hvilke fordele er der ved at blive masseret? Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor massage har en afslappende og forløsende effekt.

 

Hvordan virker massagen?

Massage betragtes som en behandlingsform, hvor massøren bruger hænder, albuer og underarme til at løsne op i kroppen. Som oftest bruger massøren primært hænderne og derved forskellige teknikker til at bløde de spændte områder på kroppen op. Mange oplever muskelspændinger, som kan udvikle sig til myoser. En myose er en lille knude ved musklerne, hvor affaldsstoffer har ophobet sig over en længere periode. Massagen går her ind og bekæmper disse myoser ved at tilføre pres til disse punkter. Ved presset skaber man øget blodtilstrømning til området, hvilket der i forvejen er mangel af.

 

Hvem har behov for massage?

Der kan være meget forskellige grunde til at få en massage. Nogle folk forkæler sig selv med en massage udelukkende på grund af velvære, hvorimod andre bruger massagen til at behandle eller forebygge både fysiske og psykiske symptomer. Ved fysiske symptomer kan massage være med til at afhjælpe ømme eller overbelastede muskler. Massage kan derudover være en behandlingsform mod psykiske symptomer som eksempelvis angst eller stress. Massagen bruges til at løsne op i musklerne, og som en konsekvens heraf lindres de fysiske og dermed psykiske symptomer. Massagen som behandlingsform har dog ikke en afgørende effekt ved blot 1 behandling, men man må derimod tilrettelægge et behandlingsforløb i dialog med sin massør.  

 

Vær opmærksom på følgende ved massage

Hvis man vælger massage som behandlingsform, skal man være opmærksom på, at det er essentielt at identificere problemet først og fremmest. Her kan en kiropraktor være behjælpelig, som også kan afgøre og rådgive om, massage ville kunne afhjælpe det gældende problem. Et eksempel på dette er Kiropraktisk Klinik Lene Irbo ApS beliggende i Værløse, hvor man kan sammenkoble kiropraktisk behandling med massage. Derved er man sikret den korrekte behandling.

Fordelen ved at vælge massage som behandlingsform er, at man angriber problemet, hvor det er opstået. Man kan f.eks. godt behandle en hovedpine med smertestillende, men i længden er det ikke holdbart, hvis hovedpinen opstår på grund af muskelspændinger. Derudover er massagen en naturlig form for behandling, som går ind og arbejder med musklerne og får dem til at slappe bedre af.