Skoindlæg og såler kan gøre din træning mere behagelig
Mange kender følelsen af at have ondt i både fødder og ben efter en løbetur, og det er også naturligt, at kroppen er øm på baggrund af, at den er blevet brugt – MEN, ømheden kan også skyldes, at dine sko eller såler ikke er tilpasset dine fødder og ben, og det kan i længden give længerevarende skader, hvis ikke tilpasningen finder sted. Den bedste og nemmeste måde at sikre, at de nuværende sko er optimale, er ved at anskaffe sig såler eller skoindlæg, som gør enhver form for fysisk aktivitet mere behagelig. Nedenfor får du svar på 5 spørgsmål angående såler.
#1 Hvorfor er såler gode?
Såler og skoindlæg er med til at skabe f.eks. stabilitet, støtte og komfort om din fod, når du løber eller dyrker sport. Der findes forskellige typer af såler, som har hver deres formål – f.eks. kan du få bløde såler, som er ekstra gode til bedre komfort, mens der også findes hårdere såler, hvis fokus er på en bedre støtte, hvis du f.eks. er platfodet. Skoindlæg er gode for både dine fødders vedligeholdelse, og de kan også hjælpe med at forebygge f.eks. skader på knæ ved at give øget støddæmpning eller bedre absorbering. De er samtidig gode for dine sko, da indlæg ofte vil give en sko længere levetid, og det kan vise sig at være en god investering, at bruge et par hundrede kroner på såler fremfor at skulle bruge tusinde på nye sko.
#2 Hvilke skoindlæg skal jeg bruge?
Hvilke skoindlæg, som du skal bruge, afhænger bl.a. af din gangart, dine fødders form og højde + bredde og også af, hvad du er villig til at betale for sålerne. Det er muligt at få lavet specialtilpassede såler, som ved professionelle udbydere tilpasses efter netop din fod, og med disse er du sikker på, at den enkelte sål passer til dig. Der findes dog også flere typer af såler, som sælges i færdige pakker, og hvilke du bør køber afhænger f.eks. af, om du er på udkig efter komfortindlæg eller støttesåler, og også af hvad du skal bruge sålerne til – f.eks. løb eller tennis.
#3 Hvad koster indlægssåler?
Indlægssåler og fodstøtteindlæg varierer meget i pris, og det er klart, at jo mere du ønsker, at sålen skal tilpasses din fod, jo dyrere bliver den også – MEN, jo bedre kan den også vise sig at være. Der findes såler til priser på f.eks. 30 kr., og du kan også få såler til op imod 1000 kr. Prisen på et par såler afhænger ofte også af, hvilket materiale sålerne skal laves i, og dette har betydning for sålernes funktion.
#4 Hvor kan jeg skaffe sålerne?
Hvis du er på udkig efter et par ’universal-såler’, som kan købes i færdige pakker, men som stadig er målrettet enkelte funktioner, kan disse anskaffes og købes i mange sportsbutikker, men flere og flere supermarkeder er også begyndt at have såler fra mærker som f.eks. Scholl i deres sortiment. Skal du derimod have et par helt rigtige såler, som er tilpasset dine fødder, skal disse ofte laves ved f.eks. en professionel udbyder af træningssko, fysioterapeuter eller fodspecialister. Skoindlæg er rimelig nemme at skaffe – uanset om du ønsker den ene eller den anden form – og det skal derfor ikke være muligheden for at købe dem rent geografisk og fysisk, som skræmmer dig væk.
#5 Har jeg overhovedet brug for indlæg?
Om du har brug for indlæg, kan du kun selv afgøre – det kan f.eks. være, at du lider af ømme fødder, men det kan også være, at du har fået at vide, at du er platfodet og ikke kan mærke smerte eller andet i dine fødder. Det hele handler om, at du skal kunne mærke en forskel ved, at dine såler støtter og giver bedre komfort, og selvom det kan virke som en økonomisk stor udgift at skulle have lavet specialtilpassede såler, kan det aldrig være en dårlig idé, da mange sko og løbesko i forvejen har mangel på støtte og stødabsorbering og derfor ikke er specielt sunde for fødderne.