Få mere ud af din træning med proteinpulver
Det er tit et no-go at vælge de usunde og lækre produkter, som man fristes med overalt, hvis man vil holde et stort fokus på sin træning, og det kan da også være svært at finde netop det produkt, som både smager godt, har en dejlig konsistens, virker mættende og samtidig er sundt. Proteinpulver er ikke i sig selv et sundt produkt, men bruges det i den rette mængde, kan det styrke og effektivisere din træning og dermed din opbygning af muskler.
Hvad er proteinpulver?
Proteinpulver har de seneste år vundet en fast plads i alle fitnesscentre, og træning er da også gået hen og blevet ’moderne’. Større og mere veltrænede kroppe er et ønske for både mange mænd og kvinder, og proteinpulver indeholder – modsat de kemiske og usunde stoffer, som f.eks. anabolske steroider indeholder – et naturligt indhold af protein, som netop er det stof, der kan være med til at styrke f.eks. dine muskler, men også dit hår, dine negle eller dine knogler. Proteinpulver kommer i mange smage, former og typer, og det blandes i drikke og måltider, således at pulveret opløses i forbindelse med f.eks. en mælkedrik, en portion pandekager eller i lækre aftensmåltider.
Hvordan virker det på kroppen?
Protein er en vigtig del af en varieret kost, som er udgangspunktet for at imødekomme det kropsideal, som ses i mange blade og på plakater alle steder, og for at sikre, at din krop har protein nok til både at styrke negle og hår men også muskler er proteinpulver en hjælp. Proteinpulver giver et ekstra boost protein til din krop. Proteiner virker på kroppen ved, at de er sammensat af aminosyrer og peptidbindinger, som tilsammen skaber et enkelt produkt. Når vi som mennesker indtager disse produkter, vil peptidbindingerne nedbrydes, og kroppen vil stå tilbage med frie aminosyrer, som den kan arbejde med og omdanne til de proteiner, som styrker mange dele af vores krop, og som er nødvendige for, at kroppen kan fungere.
Hvor meget og hvornår?
Selvom pulveret kan være en god vej til en hurtigere og større muskelvækst, er det ikke en nødvendig for, at musklerne vokser – stoffet ’protein’ er altafgørende, men hvor proteinerne kommer fra er knap så vigtigt. Hvor meget proteinpulver, som du bør indtage, afhænger derfor f.eks. af din vægt og din højde, og det kommer herigennem an på, hvor mange gram af rent protein som din krop behøver hver dag. Det kan være svært at afgøre lige præcis hvor meget pulver, der er nødvendigt for netop dig, og det handler som regel også om, hvor mange måltider du i forvejen spiser om dagen.
Hvornår du skal tage pulveret er en anden ting, som er svær at svare på. Mange mener, at man bør tage en proteinshake før træning, mens andre mener, at det er bedst at tage den efter, og det afhænger igen af, hvordan og hvornår du spiser dine normale måltider, da proteinpulver altid bør være en ekstra del af dette og indgå som en integreret del af din hverdagskost. Find den mængde pulver, som passer bedst til dig, og indtag det i takt med, at du ellers spiser og drikker, så du fordeler det jævnt over dagen.
Hvor kan det købes?
Proteinpulver kan købes i de fleste sportsforretninger, og er du medlem af et fitnesscenter, er pulveret næsten altid at finde tæt på indgangen sammen med et væld af andre kostprodukter. Desuden findes der et hav af online butikker, som sælger og leverer proteinpulver, og er du derfor på udkig efter f.eks. en bestemt type af pulver eller pulver, som har en bestemt smag, kan du med fordel søge dig frem til det online.