Få mere ud af din træning med en makker
Danskerne elsker at motionere. Både alene i fitnesscentret, til holdtræning og i sportsforeninger. Nogle motionister ville aldrig kunne drømme om at træne med en makker, mens en træningsmakker for andre er en nødvendighed. Vi har samlet en række fordele og ulemper ved begge typer.
Alenetræning – tid til koncentration
Ved at træne alene har man al den tid, som man har lyst til at bruge. Det er også lettere at tilpasse træningen ind i sit eget skema, da man ikke behøver tage hensyn til en anden. Derudover har man rig mulighed for at fordybe sig i sin træning, og man bliver ikke forstyrret i tide og utide. Ved at træne alene er det lettere at følge egne træningsrutiner, og man kan udvikle sig i sit eget tempo. For at træne alene kræver det naturligvis, at man har en god portion selvdisciplin, så man reelt får noget ud af sin træning. En fordel ved at træne alene er, at man kaste sig ud i lige de træningsformer, som man har lyst til. Man skal heller ikke tilpasse sin træning til en makker, som er på et andet niveau i sin træning. Når man træner alene kan man også hurtigt komme videre, da man ikke behøver konversere med en træningsmakker i omklædningsrummet. Derudover har man også friheden til at vælge et andet fitnesscenter eller træningssted, hvis man pludselig får lyst til at prøve noget nyt.
Træningsmakker – hårdt og sjovt
Med en træningsmakker kan man motivere hinanden til at præstere bedre. Vælger man sin træningsmakker blandt en af sine venner, så bliver det med sikkerhed en sjov fornøjelse at skulle i træningsskoene. Der findes mange gode øvelser, som man kan lave parvis. Eksempelvis kan man tage armbøjninger og give hinanden high fives efter hver bøjning.
En åbenlys fordel ved at træne med en ven er, at man har en fast aftale. Makkeren ved, hvis man skipper en træning. Man kan altså bruge hinanden til at komme afsted og få trænet. Hvis man vælger at lave løbetræning med sin makker, så bliver det nemmere at holde tempoet, da man har en at støtte sig til. Ydermere kan det være hyggeligt med noget selskab, når man træner. Frem for at være stille i en hel time kan man sludre om løst og fast imellem øvelserne, og det kan styrke venskabet. Hvis man i forvejen ikke får set hinanden så meget i hverdagen, så kan man med træningsaftaler slå to fluer med et smæk: hyggeligt samvær og motion. Derudover kan man følge hinandens udvikling og nå i mål f.eks. i forhold til vægttab.
Når træning med en makker ikke fungerer
Ulempen ved at have en træningsmakker er, at man forpligter sig til at træne med en anden. Hvis man har indgået en aftale om, at man ikke træner udover fællestræningerne, så kan det hæmme ens egen præstation og udvikling. I forlængelse af dette er det også ærgerligt, hvis ens træningsmakker er langt under ens eget niveau. Det kan også være, at ens træningsmakker udvikler sig langt hurtigere end en selv, og at man føler et forventningspres. Derudover kan man komme til at overbelaste sig selv, hvis man f.eks. forsøger at tage lige så meget i vægt som sin makker. Konkurrencen kan være en sund og motiverende faktor, men hvis man sammenligner sig selv for meget med sin makker, så kan det ødelægge træningsmotivationen.
Det kan også give dårlig samvittighed, hvis man med kort varsel aflyser træningen, og man ved, at ens makker ikke kommer afsted. Ligeledes er det også ærgerligt, hvis man ikke selv orker træningen, når ens træningsmakker melder afbud. Den gensidiges afhængighed kan altså både være en positiv og negativ ting.