Aktiv safariferie

Familie safari – kom uden for Danmarks grænser

Til den eventyrlystne familie tilbydes en børnevenlig familie-safari. Her får både børn og voksne en introduktion til Afrika, dets vilde dyr og lokale kulturer. Danmark er selvfølgelig et dejligt land med mange oplevelser, men der er intet, der slår fornemmelsen ved at tage på safari og se sin første løve eller gå på savannen og mærke varme, sand og småsten under sine fødder. Desuden er en familie-safari en anden måde at afholde en aktiv ferie på; interaktion med dyr, muligheden for at cykle rundt i naturen eller gå en daglig rute i lokalområdet er eksempler på at kombinere nye oplevelser med ekstra gang i kroppen.

 

Er det for børn?

Nu hvor vi siger safari i Afrika, kan det være, at du tænker, hvor smart det er at tage børnene med. Faktisk er det meget børnevenligt, fordi de fleste oplevelser kan blive et værdifuldt minde hos børn i alle aldre. Selvfølgelig er der visse grænser for oplevelserne pga. alder, men de fleste tilbudte aktiviteter er muligt for alle at tage del i – også uden erfaring eller lignende. Det vigtigste er, at man er klar på at se noget nyt.

 

Skræddersyet oplevelse

En safari med hele familien kan planlægges, så der lægger vægt på energiniveau, behov mm. De fleste safari-rejser foregår ved, at man får et indkvarteringssted med mange moderne faciliteter og muligheder, bl.a. pool. Selvom det er super berigende at gå ude på savannen, kan det være, at der også er behov for at slappe og køle ned i vandet. I kan selv vælge, om der er tale om badeferie eller aktiv ferie, men det er anbefalet at tage en vis del i de omkringliggende safari-oplevelser, da det ikke er noget, man finder andre steder end Afrika.