Som idrætsudøver på højt niveau er eksterne og interne forventninger til din præstation en del af hverdagen. Men forventninger fra din omverden og dig selv kan være svære at håndtere, og det kan føre til et usundt pres og i værste tilfælde stress. Det er derfor yderst vigtigt, at du som idrætsudøver lærer at håndtere det psykologiske pres, der følger med. At ‘trives under pres’ kan læres, men det kræver en målrettet indsats samt den rigtige hjælp - præcis ligesom alt andet træning.
Mentaltræning giver psykologisk overskud
At dyrke sport på højt plan kræver både viljestyrke, koncentration og selvtillid. Det er kompetencer, som kan trænes gennem mentaltræning. Du kan med fordel søge professionel hjælp hos en psykolog for at få redskaber til at håndtere lige netop de mentale udfordringer, du står over for som atlet. Ofte vil du blive præsenteret for simple men effektive tankeøvelser og lignende, som du kan inddrage i din hverdag. Det kan eksempelvis være, at du dagligt skal gøre noget på trods af, at du ikke har lyst - simpelthen for at træne din viljestyrke. Det kan f.eks. være at gå ud med skraldet.
Koncentrationsevnen er også afgørende for præstationen i langt de fleste sportsgrene. Er man ikke i stand til at koncentrere sig tilstrækkeligt, kan det ende med, at man ‘psyker’ sig selv. Hos en sportspsykolog vil du blive præsenteret for øvelser, som kan øge din koncentrationsevne, så du kan forbedre din præstation både på og uden for banen - hvilket i høj grad er med til at skabe en hverdag med overskud.
Har du problemer med din selvtillid, kan det føre til nedsat lyst og en utilstrækkelighedsfølelse. Lysten driver som bekendt værket, og det er i glæden ved sporten, at selvtilliden formes. Gennem professionelle samtaler har du mulighed for at få de mentale redskaber til at gå selvsikker til opgaven. Det gør det både sjovere at stille op og giver bedre resultater.
Første skridt er en opringning
Ønsker du - som atlet - at få professionelle redskaber til mentaltræning, og vil du gerne have konstruktive samtaler med en uddannet psykolog? Så kan du med fordel tage kontakt til en psykolog i dit lokalområde. I Køge nær København finder ud en erfaren psykolog, der gerne tager imod atleter, der ønsker at forbedre deres mentale sundhed. Du kan læse meget mere om Det Lille Psykologhus her.