Vælg træningsform efter formålet
Mange danskere sværger enten til styrke- eller konditionstræning, og man kan opnå gode resultater med begge træningsformer. Hvad man lægger vægt på i sin træning afhænger til dels af personlige præferencer, men man kan også drage fordel af at overveje, hvad målet med træningen er. Groft sagt forbindes konditionstræning med vægttab. Dette skyldes, at når man får pulsen op og blodet pumper rundt i kroppen, hvilket gør, at man forbrænder mange kalorier. På den anden side kan en mere tonet krop og større muskler være resultaterne af korrekt styrketræning. Der er både fordele og ulemper ved begge træningsformer, som vi vil uddybe i det følgende.
Konditionstræning
Cardio- eller konditionstræning kan indebære en lang række motionsformer – lige fra orienteringsløb til svømning og cykling. Kendetegnende for konditionstræning er, at det belaster jævnt kroppen på den gode måde. Man får pulsen op, og man kan ofte mærke sveden pible. Den klare fordel ved konditionstræning er, at man på længere sigt kan opnå en bedre kondition – altså komme i bedre form. Derudover kan cardiotræning også være det rette valg, hvis man ønsker at bevare sin nuværende kropstype. Er man tilfreds med sin fedtprocent og muskelmasse, så er konditionstræning en god måde at bevare sit udseende på. Jævnlig løbe- og cykeltræning kan desuden bidrage til et vægttab. Dog er det vigtigt at understrege, at et vægttab ledes bedst på vej, hvis man enten er bevidst om eller omlægger sin kost.
Når det kommer til valget af konditionstræning, så er der mange muligheder. En potentiel ulempe ved at vælge f.eks. løb er, at der er større risiko for skader end ved andre og mere skånsomme motionsformer såsom svømning og cykling. Hvis man vil forbedre sin kondition mest hurtigt og effektivt, så er intervaltræning en yndet træningsmetode, hvor man relativ hurtigt kan mærke resultatet. Eksempelvis findes afarten 10-20-30, som man kan anvende på f.eks. løb, svømning og cykling. De første 30 sekunder er ved lav intensitet (fx jogging eller let cykling), dernæst 20 sekunder med moderat intensitet og sluttelig 10 sekunder, hvor man spurter. Ved at gentage denne træningscyklus et par gange kan man opnå en effektiv træning på kortere tid, end hvis man blot joggede eller cyklede en lang tur.
Styrketræning
Det er ikke kun de hårdtpumpede fyre i det lokale fitnesscenter, som har gavn af styrketræning. I stedet er styrketræning en lettere undervurderet træningsform, som fejlagtigt forbindes med store, intimiderende fyre i for små tanktoppe. Styrketræning bør være en værdsat træningsform, da den rummer mange fordele for begge køn. Med styrketræning belaster man en forholdsvis lille muskel, f.eks. underarmen eller den skrå mavemuskel, i modsætning til løb, som tager fat i de store muskelgrupper. Nogle er af den opfattelse, at man kan punkttræne med styrketræning og eksempelvis få six-pack eller tabe sig bestemte steder på kroppen. Dette er misledende, da man bedst toner sin krop ved at huske at arbejde med alle muskelgrupper.
Styrketræning er et godt valg, hvis man ønsker at holde sin fedtprocent nede. Derudover er der en langt højere efterforbrænding end ved cardio-træning. Målet BMR (Basic Metabolic Rate) bruges til at angive, hvor meget energi man forbruger i hvile efter ca. 12 timers faste. Har man fået opbygget en høj muskelmasse, så bliver ens tal for BMR ligeledes højere. Det geniale ved styrketræning er altså, at det kan hjælpe dig med at forbrænde selv efter træningen, når du slapper af. Selvom man ikke forbrænder lige så mange kalorier under styrketræningen som ved konditionstræningen, så er der altså andre fordele.
Et optimalt træningsprogram omfatter både styrke- og konditionstræning, da man både får forbedret konditionen og stærkere muskler. Uanset hvilken træningsform (eller kombination) du vælger, så er det også vigtigt at huske at restituere mellem træningspassene.