3 tips til at blive en sundere familie

Skab plads til at blive en sundere familie

Hverdagen er en travl størrelse for alle familier. Der skal smøres madpakker, laves aftensmad, tømmes idrætstasker, hentes børn, køres til gymnastik og så videre, og så videre – listen er lang. Derudover har alle familier naturligvis et ønske om at bruge så meget tid som muligt sammen, sørge for sunde vaner og aktiviteter og finde tid til at tjekke op på hinandens velvære. En sund familie betyder nemlig andet og mere end motion og sund mad. I en sund familie kender man til hinandens behov og problematikker og skaber rum, hvor man kan diskutere løsninger samt store og små følelser, der fylder i øjeblikket. I dette indlæg vil I få råd til, hvordan I kan blive ”en sund familie” – både mentalt og fysisk.

 

3 tips til en sundere hverdag

Nedenfor vil vi give nogen af vores bedste tips til, hvordan I kan få en sundere hverdag som familie. Hverdagen kan se meget forskellig ud alt afhængig af, hvordan jeres familie ser ud, hvad I hver især foretager jer, hvor I bor osv. Derfor skal I selvfølgelig tilpasse disse tips efter jeres behov og skemaer. Det kan nemlig være rigtig svært at gøre en vane ud af disse tips, hvis det ikke passer ind i jeres familiestruktur. Sørg derfor at tilpasse, så I kan blive en sund familie på jeres vilkår – det er vejen til vedvarende succes.

 

  • Lad bilen stå: Når I skal afsted om morgenen eller senere på dagen til sport, så lad bilen stå og tag cyklen i stedet. Det kan være, at børnene er blevet store nok til selv at cykle til det lokale idrætscenter, eller at du har tid til at cykle/gå sammen med dem. Det vil udover motion også give jer muligheden for at tale om dagen og andre ting, der kunne lægge jer på sinde.

 

  • Inviter børnene til at lave mad: Alle har oplevet perioder med kræsne børn, og det kan være svært at vide, hvordan man bliver kvit med det problem. Til en sund familie hører naturligvis sunde måltider, og her viser studier, at børn er mere villige til at smage på nye ting, hvis de selv deltager i madlavningen. Derudover er det igen en rigtig god mulighed for at samles som familie og få talt og grint med hinanden.

 

  • Prøv nye aktiviteter: Hvis den klassiske gå- eller cykeltur med familien er blevet en lidt for klassisk udflugt, så tag børnene under armen og besøg en klatrepark. Der er mange måder at røre sig på i dag, og det kan være en sjov læringsoplevelse for både børn og voksne. Det kan være, at I opdager en helt ny sport, som I bliver helt vilde med.

 

Der er mange veje til at blive en sund familie. Prøv lidt af hvert og se, hvad der virker for jer.