Forebyg og behandl med akupunktur

Akupunktur kan forebygge og behandle

Den ældgamle behandlingsform stammer fra Fjernøsten og har været anvendt i tusindvis af år til behandling af en bred vifte af fysiske og mentale sygdomme og lidelser. Akupunktur er en alternativ behandlingsform, og derfor findes der mange forskellige holdninger til emnet. Nogle sværger til akupunkturens effekt, mens andre mener, at det er fup og fidus. Overordnet set er akupunktur bredt anerkendt og har vist sig at have mange gavnlige effekter på et utal af symptomer – både som forebyggende, lindrende og behandlende. Akupunktur bliver derfor også brugt på hospitaler og i private lægepraksisser og er dermed lægeanerkendt, selvom effekten ikke er videnskabeligt bevist.

 

Hvad er en akupunkturbehandling?

En akupunkturbehandling foregår således at små steriliserede nåle stikkes ind i kroppens såkaldte akupunkturzoner, som er meget præcise steder på kroppen, der har forskellige effekter på forskellige symptomer. Der findes flere forskellige former for akupunktur, men det overordnede mål er ikke blot at behandle de enkelte symptomer, men at behandle hele mennesket ved at fjerne blokeringer i de såkaldte energibaner, der kan forårsage smerter eller gener. Hvor nålene placeres kommer derfor an på, hvilke gener eller smerter patienten har. Akupunktur benyttes ikke kun til fysiske lidelser, men også til mentale tilstande som stress, angst og psykiske lidelser.

 

Hvornår har man brug for akupunktur?

Akupunktur har en stor effekt både forebyggende og behandlende og kan anvendes til alt fra sportsskader til øjenlidelser til rygestop og angst. Den forebyggende del består i at blokeringer fjernes, så der ikke opstår symptomer i form af smerter og gener. Akupunktur er for dem, der ikke kan eller ønsker at få medicinsk behandling for deres smerter eller gener. Akupunktur kan også være værd at afprøve, hvis man før har afprøvet medicin og andre behandlingsformer uden effekt.

 

Hvordan fungerer behandlingen?

En akupunkturbehandling foregår således at patienten, efter en samtale om symptomerne, ligger på en briks og slapper helt af. Akupunktøren fører tynde, sterile engangsnåle ind i patientens akupunkturpunkter, hvor nålene er med til at frigøre livsenergien og fjerner blokeringer i energibanerne, der forårsager symptomerne. På hospitaler anvendes akupunktur ofte på fødende, der ikke ønsker smertestillende medicin, og har vist sig at have en stor smertelindrende effekt.


Placebo eller rigtig effekt?

Som tidligere nævnt er effekten af akupunktur yderst omdiskuteret. Selvom der ikke er videnskabelige beviser på effekten, oplever rigtig mange patienter, der har fået akupunkturbehandling stor positiv effekt i form af smertelindring, fjernelse af symptomer og øget energi. Nogle mener at disse forbedringer opstår ud fra placebo-effekten -  altså en forbedring, der opstår mentalt, fordi patienten tror på det, mens andre tror på, at nålene fjerner blokeringer i kroppens energibaner. Uanset hvad har akupunktur ingen negative bivirkninger og kan derfor på ingen måde skade patienten, men højst have en positiv effekt på symptomerne.