Hjemmegym - under 5K

Få dit eget fitness derhjemme for under 5.000

Er du typen, der lever en travl hverdag, hvor du har svært ved at finde tiden til at komme i fitnesscenter, eller synes du at et abonnement på næsten 300 kroner per måned lyder som hul i hovedet, bør du overveje at starte dit eget ”home gym” som faktisk kan gøres ganske billigt.

 

Sådan kommer du i gang

De fleste er bekendte med vigtigheden i at dyrke motion hver eneste dag. Fælles for mange er dog, at de synes, at det kan være svært at finde tid og overskud i hverdagen til træning, eller at abonnementerne i fitnesscentrene er urimeligt høje. Kan du nikke genkendende til dette, kan et ”hjemmegym” være den rette løsning for dig.

 

Fordelene ved et hjemmegym:

  • Du bestemmer selv hvornår du vil træne (du er altså ikke afhængig af fitnesscentrets åbningstider)
  • Du sparer tid (Ingen trælse cykelture til og fra træning)
  • Du sparer penge (ingen månedlige udgifter)
  • Hygiejne og vedligeholdelse (Du skal ikke sidde i andres sved, og du risikerer ikke at komme ned til en ødelagt maskine, hvis du husker vedligeholdelsen)

 

Hvad skal du bruge?

Når du skal til at investere i udstyr til dit nye hjemmegym, er der noget udstyr, der er helt essentielt for at kunne træne hele kroppen, og så kan du altid opgradere hen ad vejen. Nedenfor har vi samlet det mest essentielle udstyr til styrketræning, og så må du tage konditionstræningen som en løbetur eller cykeltur i skoven – det er alligevel også sjovere end at stå på et løbebånd eller sidde på en motionscykel!

 

Squatrack

Et squatrack er et stativ til vægtstang, som kan bruges til flere forskellige øvelser. Her er det helt klart en fordel at gå efter et justerbart stativ, så det er nemmere at indstille til squats, bænkpres, skulderpres, dødløft og andre øvelser efter højde. Dette squatstativ fra getbig.dk koster den nette sum af 899 kr. og kan justeres i højden, har holdere til vægtskiver samt håndtag til dips. Med en bænk, vægtstang og vægtskive kommer du altså gennem både ben, ryg, bryst og arme med dette stativ.

 

Håndvægte

Håndvægte kender du måske især fra de stormusklede mænd i frivægtsektionen i fitnesscentret, der sidder på ræd og række og træner deres enorme biceps. Men virkeligheden er, at håndvægte er et yderst effektivt træningsudstyr til hele kroppen. Udover at træne dine armmuskler, kan de holdes i hænderne mens du squatter og laver lunges, træne dit bryst med hjælp fra en bænk med øvelser som brystpres og flyers, træne din ryg med bend-over rows og meget mere. Med et par justerbare håndvægte, der kan gå fra eksempelvis 2-30 kg som disse til 479 kr. per vægt, kan du træne alt fra skulderpres til squats.

 

Vægtskiver og vægtstang

En vægtstang og vægtskiver er de perfekte (læs: nødvendige) accessories til din squatrack. Med en vægtstang kan du lave øvelser som squats, lunges, dødløft, goodmornings, bend-over rows og lignende. Når det kommer til vægtskiver, er det en god idé at have et udvalg af forskellig vægt, da du ikke kan tage samme kilo i dine bend-over rows, som når du squatter. Med dette begyndervægtsæt fra getbig.dk  til blot 799 kr. kan du øge vægten fra 6 kg (stangen uden vægtskiver) til 60 kg (med alle skiver på).

 

Multifunktionsstol

En træningsbænk er helt genial, når du skal lave øvelser til overkroppen. Træner du med høj vægt, kan den give dig ekstra støtte, så du ikke får skader i fx ryg og knæ. En justerbar bænk som denne til 1.199 kr., også fra getbig.dk,  kan du desuden indstille, så du kan lave sit-ups, så mavetræningen ikke forsømmes.

Alt dette træningsudstyr vil koste dig blot 3.855, og så ville det være en god idé at investere i lidt ekstra håndvægte og skiver, træningsmåtte, ab-roller, stepbænk og træningselastikker. Alt i alt, kan du altså skabe dit eget fitnesscenter, hvor hele kroppen kan trænes foret godt stykke under 10.000 kroner.