Bliv klogere på den populære hot yoga
Navnet er faktisk ret så sigende, når det kommer til hot yoga. Hot yoga er nemlig en type yoga, der typisk udføres i rum, hvor temperaturen er mellem 35-42 grader. Det er derfor heller ikke for sarte sjæle, men for dig, der elsker yoga og sætter pris på en god svedetur, er hot yoga et oplagt valg. Den høje temperatur kombineret med fugtigheden i rummet er med til at gøre hot yoga mere udfordrende og intens end normal yoga, og derfor er det blevet yderst populært over de seneste år. I dette indlæg kan du læse mere om fordelene ved hot yoga, så du kan finde ud af, om det er noget for dig.
Oplev fordelene ved hot yoga
Hot yoga kan udføres i forskellige stilarter, så det er ikke nødvendigvis den samme type yoga, der udføres i de forskellige centre. Hot yoga kan både udføres som fx bikram yoga eller hot vinyasa yoga. Bikram yoga består af en fast rækkefølge af 26 yogaøvelser og to åndedrætsøvelser, der udføres i en opvarmet sal, men hot vinyasa yoga fokuserer mere på at bevæge sig mellem yogaøvelserne og kan variere fra klasse til klasse. Der er dog generelle fordele ved hot yoga uanset, hvilken stilart der udøves – her er nogle af de vigtigste:
- Den høje temperatur kan hjælpe med at øge fleksibiliteten og blodgennemstrømningen i kroppen. Det kan føre til bedre ydeevne og mindske risikoen for skader.
- Hot yoga har for nogen også en positiv effektiv på det mentale helbred. Den intense træning kombineret med den varme og fugtige atmosfære kan hjælpe med at reducere stress, angst og generelt forbedre humøret.
- Hot yoga kan hjælpe med at øge stofskiftet, og dermed vil du forbrænde flere kalorier under din træning. Dertil renser den høje temperatur også kroppen for gift- og affaldsstoffer grundet den høje svedproduktion.
Hvis du allerede er vild med yoga, kan hot yoga altså være den perfekte næste udfordring for dig.