Optimer din arbejdsindsats med mindfulness
Mental sundhed er over de seneste år blevet en mere fast del af dialogen om, hvordan vi opnår personligt velvære. Det er derfor også blevet mere acceptabelt at forstå sin sundhed som en ting, der både afspejler sig i ens psykiske og fysiske tilstand. Det har åbnet en helt ny verden for mange mennesker, der nu ikke kun søger om fitnessmedlemskaber, men også dyrker yoga og mindfulness, og som drømmer om redskaber til at forbedre deres person – både i det private og på arbejdet. I dette indlæg kan du lære mere om, hvordan mindfulness kan hjælpe dig med at være mere nærværende og konsekvent optimere din arbejdsindsats og din overordnede tilgang i dagligdagen.
Hvad er mindfulness og metasundhed?
Udover mental sundhed er begreber som metasundhed også begyndt at dukke op – særligt i sammenhæng med mindfulness. Metasundhed er en tilgang til personlig udvikling, der fokuserer på forbindelsen mellem krop, sind og ånd. Det er med andre ord en tilgang til sundhed, der betragter mennesket som helhed og anerkender, at kropslige, følelsesmæssige og mentale aspekter af vores liv er tæt forbundne og derfor lige dele vigtige. Mindfulness byder ind på samme tilgang til sundhed. Det er en form for meditation, der involverer at observere ens tanker, følelser og fysiske fornemmelser uden at dømme dem eller blive fanget af dem. Derfor bruger mange mindfulness til at være mere til stede i nuet og for dermed at reducere stress og angst.
Mindfulness og arbejde
Fordi mindfulness er en meditationsform, der fokuserer på at bringe dig tættere på nuet og gøre dig opmærksom på øjeblikket, bruger mange det i løbet af arbejdsdagen. Hvis dagen begynder at blive hård for hovedet, og eftermiddagen byder på lidt for meget melankoli, kan du udøve mindfulness for at finde tilbage til et bedre sted. Fokuser på din vejrtrækning og observer dine tanker nøje. Når du giver plads til de følelser, der fylder noget for dig lige nu, og du ikke dømmer eller analyserer på dem, vil de ofte passere af sig selv. Det handler derfor om at observere sig selv, sin krop og sine tanker, og være til stede med dem, så de ikke får lov at løbe af med dig. Mindfulness kræver tid at blive fortrolig med, så vær tålmodig og husk, at det kræver en vedvarende indsats.