
Plej din sportsskade med bandage
Sportsskader er desværre en hyppig og ganske naturlig del af livet for professionelle atleter og mennesker, der dyrker deres sport på høj plan. Det er det, fordi man generelt sender ens krop på overarbejde, når man dyrker sport på et seriøst niveau, og det kan derfor også være svært helt at undgå. Der er dog mange gode ting, man kan gøre for at forebygge sportsskader, og ikke mindst for at behandle dem.
Behandling af sportsskader ser naturligvis meget forskellig ud afhængig af, hvilken type skade du har. Der findes dog nogle generelle retningslinjer for god pleje af sportsskader, som fx at lægge bandage korrekt, og vi vil i dette indlæg introducere dig til vigtigste principper for god pleje.
Derfor skal du kende RICE-princippet
RICE-princippet er en almindelig behandlingsmetode til akut skadebehandling i samtlige sportsgrene. RICE er en forkortelse for ”Rest, Ice, Compression, Elevation” og har til formål at reducere smerter, hævelse og ikke mindst at fremme helingsprocessen. Det er derfor et rigtig godt princip at kende til, hvis man akut skulle komme til skade. I korte træk betyder princippet, at du skal give skaden hvile, bruge is og bandage, og ikke mindst elevere (hæve) det beskadigede område for at forbedre blodgennemstrømningen. I forbindelse med bandage er det meget vigtigt, at denne lægges korrekt. Det vil sige, at den skal være fast, så den kan yde støtte og reducere hævelse, men ikke så stram, at blodet ikke cirkulerer korrekt. Bandage bruges også i forbindelse med forebyggelse af skader, da det giver god støtte til de led og ledbånd, som du ofte bevæger under din sportsgren.
Genoptræning og konsultation
Mens RICE-princippet er det første, du bør implementere, når du kommer til skade, er det meget vigtigt, at du fortsætter din behandling efter. RICE-princippet skal afhjælpe de akutte problematikker ved din skade, mens efterbehandlingen skal hjælpe dig med at vende tilbage fra din skade. Dette kan du gøre ved at gå til genoptræning hos en sportsmedicinsk specialist, der på baggrund af en konsultation kan give dig en personlig genoptræningsplan.