Slip af med spændinger i kroppen

Spændinger i kroppen

At gå rundt med spændinger i kroppen er utrolig belastende og kan være meget smertefuldt. Læs med her og bliv klogere på, hvad du kan gøre ved problemet.

 

Hvordan opstår spændinger i kroppen?

Spændinger i kroppen kan opstå på baggrund af en bred vifte af faktorer. Hvis du studerer eller har et arbejde, som fordrer den samme siddestilling foran computeren, kan det forårsage permanente smerter i nakke og ryg. Også ved et aktivt job kan der skabes spændinger, hvis bevægelserne er ensartede og gentagne. Du kan endda få spændinger efter sport og træning, hvis du har udført en øvelse forkert.

 

Det er imidlertid ikke kun fysisk overbelastning, der kan føre til spændingerne i kroppens muskulatur. Psykisk pres og stress er også en hyppig kilde til fysiske smerter. Kroppen og det mentale liv hænger uløseligt sammen. Det er ingen hemmelighed, at du har en tilbøjelighed til at spænde op i kroppen, når du føler dig presset og overvældet. De mentale anstrengelser sætter sig på den måde fast i kroppen og giver dig ondt.

 

Hvordan kan fysioterapi hjælpe?

Hvis du gerne vil gøre noget godt for dig selv, så bestil tid til fysioterapi. Hos en fysioterapeut kan du få råd og vejledning om øvelser, der kan udbedre spændingerne i din krop. Du kan også få hjælp til forebyggende træning, så du slipper for at opleve smerter i første omgang.

 

Hvad kan en fysioterapeut ellers gøre for dig?

Udover at skræddersy et træningsprogram til dig kan fysioterapeuten også udføre mange andre opgaver. Det er ofte en fysioterapeut, du skal have fat i, hvis du vil have diagnosticeret en muskulær- eller led-relateret problematik. En fysioterapeut kan foretage rygundersøgelser og lignende. Hvis du har været ude for en ulykke, er det også en fysioterapeut, der står for din genoptræning.